Sti-arbejdet - hvad går det ud på?

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme optog i 2011 mærkning af danske pilgrimsruter på arbejdsprogrammet. Siden da er søgt og bevilget midler fra Arbejdsmarkedets feriefond og enkelte andre fonde.

Projektet indebærer desuden et samarbejde med kommunerne, regioner, Naturstyrelsen og private lodsejere. Der er mange aktører, som har indflydelse på, om man kan sætte skilte med den kendte muslingeskal og/eller det mindst lige så kendte gule pil op langs ruten i naturen og gennem bymæssige områder.
Foreningen har nedsat en styregruppe, næstformand Vibeke Mørdrup og bestyrelsesmedlem Troels Beck, som har fået stor hjælp og støtte fra en godt snes entusiastiske medlemmer med arbejdet.

Det falder i flere faser:

1) Ansøgning og forhandling med kommuner, regioner, skov- og lodsejere om at sætte muslingeskaller og gule pile op langs pilgrimsruten, som foreningens medlemmer lægger i respekt for de gamle pilgrimsruter.

Danmark et 1000-årigt transitland for pilgrimme, som har valfartet til Santiago de Compostela i Nordvestspanien med Nidaros-domkirken i Norge eller Vadstena i Sverige som udgangspunkter.

2) Når der foreligger godkendelse fra vej- og stiejere, går foreningens stifolk i gang med at afmærke ruten med små skilte med muslingeskallen eller gule pile, der er yderst indarbejdet i Spanien og de øvrige lande med pilgrimsruter.

3) Desuden indarbejdes ruten via Open Street Map og bliver tilgængelig på http://hiking.waymarkedtrails.org/da/. Dette sker enten ved at tegne ruten ind på et kort eller ved at vandre ruten med GPS (Global Positioning System), hvorunder man ”optager” og fastlægger en række positioner, der tilsammen udgør ruten.
Eller ved at anvende en kombination heraf.

4) Når ruterne er lagt ind på http://hiking.waymarkedtrails.org/da/, kan enhver downloade dem til sit GPS-apparat, smartphone. iPad eller pc før en vandring. Man kan også udskrive ruterne.
5) Når ruterne er fastlagt udarbejder stigrupperne sideløbende med opsætning af skilte (muslingeskal og gule pile) en lille lommevenlig stifolder, som beskriver dagsture, kirker, seværdigheder, indkøbs- og overnatningsmuligheder, typisk shelter og B&B, bus- og togforbindelser, taxi samt turistkontorer. Folderen lægges ind på foreningens hjemmeside, www.santiagopilgrimme.dk så pilgrimme og vandrere selv kan udskrive den.

En stor del af dette arbejde udføres bedst af medlemmer og andre interesserede med en godt lokalkendskab, især når det gælder fastlæggelse af ruten, samarbejde med lokale myndigheder og udarbejdelse af stifolderen. Vi har allerede et fortrinligt samarbejde med aktører i Dansk Vandrelaug, pilgrimscentrene i Viborg og Esrum, samt Hærvejen.
Alt dette sker for at skabe en opdateret forbedring af forholdene for pilgrimme og andre vandrere. Inden for de seneste 10 år er der lagt en stort arbejde i at kortlægge pilgrimsveje gennem Danmark, som kan ses på http://www.santiagopilgrimme.dk/styled-5/page62.html.

Har vi ikke ”motionsruter” og skilte nok?

Jo, vi har allerede en del. Imidlertid er der - med den stigende bevidsthed om bevægelse og fordybelse i ensomhed eller sammen med få andre - opstået flere behov for at komme ud og færdes under rimelig betryggende forhold, herunder ad afmærkede ruter og i forskelligt tempo. Nogle behov er korte strækninger, andre vil gå, cykle eller løbe længere. Forskellige behov opfyldes af forskellige ruteudformninger og underlag. Asfalt, grusveje, markveje, gamle kirkestier, skovveje, hjulspor og smalle stier beskriver det brede spekter af ønsker og behov. Afmærkede ruter gør det lettere at færdes, selv uden større kendskab til at læse kort eller betjene GPS.

F.eks. vil pilgrimme, der som regel går alene eller i ganske små grupper, gerne færdes i fredelige omgivelser, og kravene til vejes og stiers beskaffenhed er beskedne. Et ryddet græsbelagt bælte eller mudrede stier gennem en skov eller over marker er helt ok.

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Stigruppen v. Vibeke Mørdrup og Troels Beck.