Ansvarlig redaktør
for siden er webmaster Peter Glunz
e-mail til Peter Glunz tryk her
*
Pilgrimsvandring fra
Lunderskov til Vejen.
Lørdag, den 29. maj
2010.
En dejlig forårsdag danner
rammen om foreningens årlige pilgrimsvandring i Jylland. 18
grader, vekslende skydække og en to minutters byge er
dagens vejr. Havde vi ikke taget regntøjet på, var det nok
blevet ved med at regne. Nu slap vi.
Vi mødes på Lunderskov station. 15 pilgrimme, såvel erfarne
som nye. Pilgrimsruten er fra Skanderup Kirke til Vejen
Kirke. 17,1 km. langs den gamle grænse mellem kongeriget og
Slesvig gennem randmoræne, ådale og hedesletter.
Skanderup Kirke er et perfekt sted at begynde vandringen.
En imponerende og flot middelalderkirke, men det er ikke
lykkedes os at få den åbnet, så vi nyder den udefra, men
savner altertavlen, som har en flot Sankt Jakob figur i
øverste venstre hjørne med stav og Ibskal. Sådan er der så
meget med vejkirker. Her har man aldrig åbent i week-ender.
Svært at forstå.
Over norddøren er en imponerende portal med Skt. Peter og
Paulus. Tankerne går til portalerne på kirkerne i Frankrig
og Spanien.
På nordsiden er en udsmykning i kvaderstenene. Nok kun til
pynt, men den giver megen snak. I denne vulkantid enes vi
om, at striberne i granitten må være aflejringer fra
vulkanudbrud i tidernes morgen.
Med den gamle keltiske velsignelse, ved en rejses
begyndelse:
Måtte vejen åbne sig og komme dig i møde,
Måtte vinden altid være dig i ryggen,
Måtte solen skinne varmt på dit ansigt.
Måtte regnen falde blødt på dine marker,
Og indtil vi ses igen,
måtte Gud holde dig i sin hånd.
begynder vandringen.
Så er vi på vej. Allerede nu er vi ved at kende hinanden,
forventningerne er store, humøret højt, og det holder turen
igennem.
Vi venter lige på et par stykker, før vi fortsætter ad
Sporet gennem Nagbøl Plantage. Ved hver pause samles vi
igen. Et udtryk for glæden ved samværet. Det sociale kommer
til at præge vandringen. Blandingen af nye og erfarne
pilgrimme gør turen anderledes. Sjældent er der blevet
snakket så meget om Vejen til Santiago. Har man gået turen,
elsker man at fortælle om den til andre, når chancen byder
sig. Skal man snart vandre den for første gang, suger man
til sig. Det giver sammenhørighed, om et emne som fylder os
alle.
Der er ikke siddepladser til alle, men det var her, vi
spiste frokosten. Bag bænken lå der tidligere en
husarbolig. Herfra holdt husarerne vagt over den gamle
toldgrænse mellem kongedømmet og Slesvig. Vi vandrer midt i
vores historie. I vores tid spændende at genopleve, men
engang en svær og ulykkelig tid.
Så er der skovvandring. Den bliver lidt længere end
planlagt, skiltene blev væk, da snakken gik. Til gengæld
bliver der fundet masser af planter og blomster.
Vi vandrer ad vandskellet med tilløb til Kolding Å på
venstre hånd og til Kongeåen på højre. Det er næsten det
nærmeste vi kommer Kongeåen, da vi har aflyst besøget ved
Knagmølle. Cafeen er lukket og møllen sat til salg. Vi
vandrer dog senere over Vejen Å, som vi skulle have fulgt
sydpå til Knagmølle og Kongeåen.
Det gamle forsvarsværk, Trældiget, for Hærvejen, finder vi
ikke. Men vi kunne da snakke om det.
Efter skoven kommer det åbne land. Og samværet fylder igen.
Dejligt.
Efter Troldeparken, som de fleste af os snød for, møder vi
Vejen museum med Niels Hansens uhyggelige skulpturer. Her
får djævelen fat i moderens barn.
Klokken er nu 16.30 og 17 km. vandret. Nu blev vi trætte og
eftertænksomme på de sidste meter op til Vejen kirke.
Vejen kirke er fra 1800tallet, men indvendig meget smuk.
Den har indbygget enkelte rester fra en tidligere
middelalderkirke. Vi har fået kirken til at være åben fra
17.30 til 17.00. Så vi kan slutte af hver for sig i
eftertænksomhed.
Pilgrimsvandringen er slut og afskeden taget med en tak til
hinanden for en dejlig dag med vandring, eftertænksomhed,
historie, kultur og ikke mindst samvær, som gjorde
vandringen til noget særligt.
De sidste samler kræfter foran kirken til den videre færd,
som går hjemad eller videre af Hærvejen.
*
Rapport fra foreningens pilgrimsvandring den 8. 5. 2010
Deltagerne foran Sct.
Olai kirke
Forårsvandring fra
Helsingør til Esrum
Forårsskoven ved Gurre sø
Den ene af årets to vandringer i foreningens regi gik i år
fra Sankt Olai kirke i Helsingør til resterne af det gamle
cistercienserkloster i Esrum.
De omkring 20 kilometers vandring startede i en blid
forårsregn, men det forhindrede ikke de 41 deltagere i at
synge en pilgrimssang og begynde at vandre derudad -
de fleste har jo også erfaringen for at klæde sig på efter
forholdene. Undertegnede arrangør takker dog for lån af et
par lune handsker, som der var god brug for de første
fem-seks kilometer - man skal jo lære så længe man lever.
Frokost foran Tikøb
kirke
Allerede ved det første hvil i den dejlige Gurre kirke var
det tid til at afføre sig noget af regntøjet. Det blev ikke
en solskinsdag, men regnen hørte op - og da vi kom til
Tikøb kirke efter endnu godt en times vandring var det
blevet så tørt, at man kunne sætte sig uden for og spise de
medbragte klemmer.
De sørgelige rester af
Jakobs-kapellet i Gurre beses
Inden da havde vi gjort holdt ved de sørgelige rester af
det næsten helt forsvundne Jakobs-kapel et par hundrede
meter før Gurre slotsruin - og før vejen går ned gennem
skoven langs Gurre sø.
Den sidste strækning går over en bakket landskab med gode
udsigter over Esrum sø, som man lidt senere følger før det
til sidst går op til Esrum.
Esrum
kloster
Klostret blev behørigt beset og i den hyggelige café var
det endelig tid til at få en kop kaffe og smage den lækre
hjemmebagte kage.
Flere talte om, at det kunne være en idé til næste år at
fortsætte Sjællandsvandringen videre fra Esrum - ned langs
Esrum sø til Nødebo og videre til Hillerød. Der vil blive
arbejdet med sagen.
1000 tak til alle deltagerne for en rigtig hyggelig dag -
og til vejrguderne for et udmærket vandrevejr.
På forhåbentlig gensyn.
Henrik
Friediger
*
Rapport direkte fra Caminoen den 26. 4. 2010
Henrik Tarp,
foreningens stifter og første formand, som nu bor i
Spanien, har sendt følgende rapport omkring situationen på
Caminoen i det hellige år:
En lille rapport
om trængslen eller det modsatte på
pilgrimsvejen.
Der har været mange forlydender om mængden af pilgrimme i
jubelåret 2010. Det har indtil videre afholdt en del for at
give sig i kast med turen. Informationer om antallet af
pilgrimme ankommet til Santiago eller pilgrimme undervejs,
har der ikke været mange af, men derimod har der
været afskrækkende fortællinger. Hvad er sandheden?
Efter at have fulgt antallet af pilgrimme dagligt i en 2
måneders periode, undrede det mig, at jeg så så få
pilgrimme og næsten ingen mødte i den by vi bor og
hvor pilgrimsvejen går igennem (Nájera). Betydeligt færre
end bare sidste år. Skyldtes dette tilbageholdenhed hos
potentielle pilgrimme, eller skyldtes det den meget hårde
vinter og dårlige forår Spanien har oplevet? Faktisk den
værste vinter i 26 år efterfulgt af et meget vådt forår.
Under et besøg i Santiago for ganske nylig benyttede jeg
lejligheden til at lægge vejen forbi pilgrimskontoret.
Her er de oplysninger
lederen af pilgrimskontoret kunne give:
De fire første måneder er der indskrevet 7000 flere
pilgrimme end i sidste jubelår 2004. Han måtte dog
vedkende, at mange var kommet i påsken og presset var
hårdest i weekenden, mens resten af ugen var normal. Jeg
besøgte kontoret en fredag og der kom ikke en pilgrim i de
20 min. jeg var der! Det undrede mig, for jeg besøgte
kontoret ved 18-tiden, og normalt vil der altid være
pilgrimme på det tidspunkt, nemlig dem der når frem til
Monte de Gozo ved firetiden.
Men de oplysninger kontoret gav faldt fint i tråd med, hvad
jeg selv havde set, oplevet og hørt om. Således skrev en
dansk pilgrim til mig, at da han passerede O Cebreiro i
påsken væltede spanske pilgrimme ud af
den ene bus efter den anden - så mange at de totalt
fortrængte de pilgrimme der havde slæbt sig op ad bjerget!
Selv har jeg set mange spanske kofradier
(kirkeforeninger), med mere end 100 deltagere, der har
lavet en til to dages vandretur til pilgrimsvejen, for
til sidst at køre til Santiago for at blive registret. I
katedralens statistik står de som "grupper ankommet til
Santiago". På den måde kan vi hurtigt nå op på
7000 flere end i 2004 på nuværende tidspunkt. Dette
forholdt jeg lederen af kontoret og han måtte også erkende
at sådan kunne det sagtens forholde sig, så oplevelsen af
"få pilgrimme" kunne godt være rigtig. Han bemærkede
dog også, at kontoret havde sikker formodning om at
trykket ville komme i juni, juli og august afsluttende med
et særligt rykind den 6. november, når paven kom.
Du skal dog vide at det er specielt fra Astorga og Sarria,
der kan blive trængsel. Astorga passer med en 14 dages
vandring og fra Sarria går du de 100 km, der skal til for
at erhverve la Compestela (pilgrimsbeviset)
Hvad skal du gøre, dig der måtte være i tvivl, om du skal
gå eller ej i år?
Pak rygsækken og kom af
sted!
Er der mange på Vejen, har man langs hele ruten taget højde
for dette. I Logroño f.eks. er der 3 yderligere refugier
til rådighed, hvis det skulle blive nødvendigt. I andre
byer er der teltlejre. Man vil gøre alt for at du får tag
over hovedet om natten.
Skynd dig af sted og få den oplevelse med, at ankomme til
Santiago i et jubelår!
Med ønsket om en god vandring
Henrik Tarp / Nájera ultimo april.
*