På denne side kan lokale grupper meddele deres arrangementer. Meddeles til webmasteren her

IMG_2435


Mulighed for oprettelse af lokale grupper eller interessegrupper

På generalforsamlingen blev der ytret ønske om at starte "lokale grupper", og der blev efterlyst e-mail adresser til dette formål. Af lovmæssige og principielle grunde udleverer foreningen ikke medlemmernes e-mail-adresser til nogen som helst. Det kan medlemmerne trygt stole på!

Man kan "annoncere" på forummet, opgive sin egen e-mail-adresse og bede interesserede at svare tilbage.  Her er der jo også mulighed for at annoncere dannelsen af lokale grupper eller overregionale interessegrupper - det er op til den enkelte initiativtager på forummet.
Men, det er jo ikke alle som deltager i forummet eller jævnligt går og ind og læser med her.
Derfor tilbyder webmasteren og sekretariatet at udsende en e-mail fra en initiativtager til e-mail-adresser i bestemte/ønskede postnumre eller - hvis det er en overregional interessegruppe - så kan de komme med på den næste nyhedsmail som bestyrelsen sender til medlemmerne.
Man kan sende en e-mail til web@santiagopilgrimme.dk som fx kunne se sådan ud:
Hej webmaster
Mit navn er xxx, jeg har medlemsnummer 123 og bor i yyy. Jeg vil gerne have kontakt med pilgrimsforeningens medlemmer i området omkring Køge bugt for at starte en lokal gruppe for at snakke om pilgrimslivet og måske vandre lidt på Køge Åsen.
Venligst videresend denne e-mail til medlemmerne med postnummer 2680, 2670, 4600 og bed interesserede om at svare tilbage direkte tilbage til mig på xxx@mail.dk eller ringe til 1234 5678 - helst om aften.
m.v.h. xxx
OBS: Bestyrelsen forbeholder sig ret til at redigere i teksten eller undlade at sende teksten, hvis den strider imod loven eller imod vedtægter eller ligner reklame.

*

Efter I har dannet en lokal gruppe, så kan I bare meddele mødedato, tid og sted til webmasteren, som sætter meddelelserne her op i postnummerorden.

*