Kunne du tænke dig at være hospitalero i
Triacastela?
Triacastela
Refugio "Aitzenea"
Hvis I fortsat går med planer / ønsker om at opleve livet
som "Hospitaleros"
her i Caminoens jubilæumsår, så er der ved at være
'udsolgt'...
Der
er dog ledige uger før uge 21, samt efter uge
39.
Har du lyst til at
melde dig som hospitalero (medhjælper på refugiet /
herberg) i en eller to uger på pilgrimsforeningens
venskabs-refugium "Aitzenea" i Triacastela, så henvend dig
til foreningens kontaktperson Else Dupont på telefon: 7020
1011 eller via e-mail
Der er kun "plads" til én person til oplevelsen som
hospitaleros på én gang.
En spændende dagbog fra hospitalero Jens Kristensen
findes her
Nogle fakta om
Triacastela:
TRIACASTELA... ( 726
m.) 130 km øst fra Santiago de Compostela.
Fra O Cebreiro til Triacastela er 21km. (ca. 7
timer)
O Cebreiro (1250m) - start
-Linares (1240m) 1 time
-Alto de San Roque (1270) ½ time
-Hospital (1150m) 2 timer (refugio på højre side)
-Padornelo (1290m) 2 timer 40 minutter
-Alto de Polo (1370m) 3 timer (bar / restaurants/ hotels)
-Fonfria (1280m) 4 timer bar på hovedgaden
-Biduedo 1190m) 4 timer 30 minutter (bar / restaurants)
-Filloval (960m) 4 timer 45 minuter
-Triacastela (726m) 7 timer
Afstand Triacastela til Sarria er 17km. (ca. 6
timer)
- Triacastela (726m) start
- A Balsa (730m) 30 minutter
- San Xil (San Gil) (865m) 1 time
- Alto de Riocabo (930m) 1 time 25 minutter
- Montán (780) 2 timer
- Rio de Navares de Barrelas (660m)
- Furela (680m) 2 timer 25 minutter
- San Esteban (580m)
- Calvor 3 timer 30 minutter
- Sarria (453m) 5 timer
Nogle fakta om Albergue
Aitzenea:
Beliggenhed: I centrum af Triacastela (ved motorvej
Sarria-Pedrafita).
Email: info@Triacastela.net
Til rådighed fra april til oktober
Pris: 7,50 Euros
Kategori: Privat refugie **
En gammel hyggelig bygning, meget nænsomt restaureret for
38 pilger og 4 senge for mandskabet
- elektrisk lys, opvarmning, førstehjælps udrustning, plads
til cykler
- offentlig telefon, Internet, mobiltelefon dækning,
stikkontakter for opladere
- nye badefaciliteter - varmt vand, 6 bruser, 6 toiletter.
- bryggers med vaskemaskine, tørreplads.
- nyt køkken - drikkevand, køleskab, kaffemaskine, automat
med drikkevarer.
- 2 soverum med 6 senge.
- 1 soverum med 12 etagesengepladser
- 1 sovesal med 18 etagesengepladser.
- og et meget stort spise-/ opholdsområde for alle
pilger...
- bade- og private værelser for ledelsen og hospitaleros
I nærheden :
- Cykel reparation
- Slagter
- Internet Cafe
- Pengeautomat
- Frugt & Grønt
- Bageri
- En "Matas"
- Medicinsk forsyning
- Mere end 10 små restauranter
- Pubs
Nogle beretninger fra Aitzenea / Triacastela:
En Hospitalero`s
arbejde
Foreningens fhv. kasserer Benny E. Hansen har været
hospitalero på refugiet ”Albergue Aitzenea” i
Triacastela, som ligger 135 km. fra Santiago de Compostela.
Det er dejligt, at kunne give noget tilbage til Caminoen af
alt det, som man selv har modtaget fra den. I tillæg kan
man forbedre sit spanske sprog. Benny har her noteret en
liste over hvordan dagligdagen er disponeret.
Af Benny E. Hansen
Vi Hospitalero`s bor for os selv i et rum med eget
badeværelse og wc. Bestyren, Lucita, bor nede i byen sammen
med sin mand, der er byens mekaniker.
Kl. 5.30
Morgenen gryr og de på herberget overnattende
pilgrimme begynder at vågne, rasle med rygsække, støvler og
de evindelige
vandrestokke, som altid falder omkuld og laver en
forfærdelig larm. Der er gode køkken faciliteter på
herberget, så der koges vand til kaffe, spises morgenmad
i fællesrummet, snakkes, men ved ca.8.00 tiden er herberget
tømt for mennesker, så nu kan vi hospitalero`er stå op og
lave vores morgenmad i fred og ro.
Kl. 10.00
Ankommer Lucita, herefter går hun i banken hver dag. Vi går
nu i gang med en grundig rengøring af sovesale og
soveværelser
hvor der boede pilgrimme for natten. Senge redes og ordnes,
tæpper
lægges sammen, puder og lagener rettes og skiftes. Når de
bliver nussede nok og skal vaskes. Der fejes over alt,
mærkeligt nok støvsuges ikke. Så går man i gang med
rengøringen af badeværelser
og wc.èr. Her er 3 store separate
badeværelser med 4 brusekabiner, 2 separate badeværelser
med badekar, her skal alle fliser pudses hver dag, store
spejle poleres, papirkurve tømmes, ”gud hvor folk
sviner”, ja, selv rengøring af toiletterne er en
oplevelse for livet, man skulle ikke tro det var
civiliserede mennesker.
Kl. 12.00
Ved middagstid er man færdig, men da refugiet har åbent fra
kl.10.00 om morgenen
til kl.22.00 om aftenen, er der selvfølgelig allerede
ankommet nye pilgrimme
for overnatning. Herberget kan rumme 38 pilgrimme, hertil
kommer i spidsbelastede perioder ekstra madrasser.
I løbet af dagen hjælper vi Lucita med at indskrive nye
pilgrimme fra hele Verden. Det er en oplevelse for livet.
Kl. 19.00
Ved aftenstid går Lucita hjem til sin marido/mand og laver
mad til ham, kommer igen kl.ca. 21.30 og lukker herberget
kl.22.00, dagen er slut.
Naturligvis har vi mange fritimer midt på dagen og om
aftenen. Byen rummer mange dejlige restaurationer, en
pilgrimskirke,
en rigtig gammel vandmølle,
2 små supermarkeder, 2 banker.
Men i øvrigt ikke mere.
Vi skal selv foretage vores indkøb og tilberede det i vores
fælleskøkken, vi giver
blot Lucita vores bon fra indkøbene, så får vi pengene
refunderet.
Det er en oplevelse at være hospitalero. Det kan anbefales!
Hospitalero i Triacastela i Galicien.
Af Ingeborg Nather, Nordfyn.
Jeg véd, at jeg skal gå Caminoen en dag, men har endnu ikke
gjort det. For at nærme mig Caminoen, valgte jeg at arbejde
som hospitalero i 2 uger i starten af sommeren. Det var
Henrik Tarp som formidlede kontakten til Luis, som ejer det
private herberg "Aitzenea" i Triacastela. Han er arkitekt
og bor i Bilbao, men er blevet grebet af livet som
hospitalero og tilbringer hver 4. uge i Triacastela fra maj
til oktober. De øvrige uger passes stedet af Lucita, som
bor i landsbyen.
"Aitzenea" er et gammelt hus, der er nænsomt restaureret og
der er lavet nye badeværelser og køkken. Der er 2 rum med
plads til 6 personer, 1 med plads til 12 og så sovesalen
med 18 pladser. Desuden er der tørreplads og et dejligt
opholdsrum + det private rum og badeværelse til Luis og
eventuelle hjælpere. Jeg fløj til Bilbao og kørte sammen
med Luis i bil til Galicien. Jeg har kun lært spansk et år
og var glad for at finde ud af at han taler godt tysk. Det
gjorde det nemt at lære dagsrytmen og arbejdet at kende.
Formiddagene gik med rengøring af hele huset, hver dag. -
Tit blev vi afbrudt at pilgrimme, der ville spørge om vej
eller som ønskede at få et stempel i deres Credential. Ved
12-tiden nåede de første overnattende frem og så kom der
pilgrimme i en ujævn strøm. Dagene var meget forskellige.
En dag kom der kun 4, der ville overnatte. Andre dage blev
der ved med at komme folk og spørge om plads og derfor sov
der sommetider 2-3 personer i "privaten".
Alberget i Triacastela med plads for Jakobspilgrimme.
Alle er velkomne i Aitzenea, både folk til fods, på cykel
og bilister. Det gav anledning til samtaler om spørgsmålet
" Hvad er en pilgrim ?" - Min første uge var meget præget
af udenlandske pilgrimme og jeg fik brug for mine sprog.
Det gav anledning til mange sjove episoder, når jeg f.eks.
snakkede tysk til en englænder og engelsk til en svensker.
Den sidste uge var jeg dér sammen med Lucita, der kun
snakker spansk, så jeg trådte til når der kom udlændinge og
hun klarede spanierne. Og dem var der mange af den sidste
uge. Der kom bl.a. to dage, en gruppe unge på 25-30
personer. Spanierne bruger Caminoen lidt som vi tager på
lejrskole.
Arbejdet var let, men der var ikke meget tid til at
foretage sig noget på egen hånd. Jeg gik dog en tur i
omegnen hver dag. En dag var Luis og jeg i Lugo for at
ordne diverse ting. Vi så også lidt på byens seværdigheder
og det var en meget spændende by, som kræver et besøg mere.
Dagene var fyldt med gøremål omkring pilgrimmene: tage
imod, afregne overnatning, føre regnskab og udfylde diverse
papirer, vise folk til rette, betjene vaskemaskine og
tørretumbler, finde aviser til våde støvler osv. Luis
lavede mad til os to og jeg kiggede og noterede mig,
hvordan man laver spansk mad.
Køkkenet var ikke ret stort, men det blev brugt flittigt.
Dog mest af udlændingene. De var glade for at kunne lave
noget selv, til afveksling fra café-mad.
Jeg var meget glad for at være hospitalero og påtænker at
gentage det. Det var ikke arbejdet eller stedet, men de
mange forskellige mennesker, som jeg fik talt med. Nogle
vekslede jeg kun få ord med, men andre samtaler og
oplevelser husker jeg tydeligt. - Det var også helt
specielt at være 2 uger i en lille landsby. Jeg nåede at
blive et kendt ansigt i nabolaget og en dag blev vi
inviteret ind hos naboen for at spise "Pulpo" -
blæksprutte.
Men frem for alt var det samværet med Luis og Lucita, der
huskes. Af den ene lærte jeg meget om land og kultur, og af
den anden lærte jeg om livet som husmor i Galicien. De var
begge meget imødekommende og åbne, så jeg følte mig godt
tilpas. Det var meget vigtigt for Luis at jeg havde en god
ferie og en god oplevelse ved mit besøg i Spanien, så da
jeg nåede med langtursbus tilbage til Bilbao, blev der også
mulighed for at se lidt af den spændende by, inden turen
gik hjemad.
En "bivirkning" af opholdet i "Aitzenea" er, at længslen
efter at gå på Caminoen er vokset. Og det på trods af at
jeg har set mange trætte mennesker og mange ødelagte
fødder.
Hvis du har lyst til at se Caminoen fra en anden vinkel,
kan jeg anbefale at du bruger nogle uger i Triacastela.